OpenLife

Det er en udbredt misforståelse, at open source software befinder sig i Public Domain. Så lad mig starte dette indlæg om public do,main begrebet med at slå fast, at det forhold, at et stykke software er frigivet under en open source licens, eller at andet digitalt indhold er frigivet under en creative commons licens (med den undtagelse, jeg vil nævne forneden) ikke betyder, at det pågældende software eller indhold kan behandles af dem, som benytter det, som om det var i public domain.

Hvad betyder det egentligt, at software eller et andet værk er i public domain? For det første er selve begrebet ”public domain” ikke noget, som vi kender eller anerkender i henhold til dansk ophavsretslovgivning eller praksis. Begrebet er opfundet i amerikansk ret og har der en specifik juridisk betydning. Det betyder dog ikke, at en begreb eller institut med tilsvarende eller lignende retsvirkninger ikke kan være relevant under dansk ophavsretslovgivning.

Softwarekode og andre værker, f.eks. tekst, video og lyd, der er udtryk for en kreativ indsats fra skaberen, vil med meget få undtagelser være beskyttet af ophavsretten. Ophavsretten giver skaberen visse eksklusive rettigheder (enerettigheder) til at bestemme, hvorledes værket skal udnyttes.

Når et værk er i public domain, eller hvad vi nu vil kalde det under danske forhold, betyder det, at dette ikke er ophavsretligt beskyttet, hvorfor alle i princippet kan benytte det til, hvad de måtte ønske at benytte det til. Det er således offentligt tilgængeligt, og den eneste begrænsning i relation til brug består i realiteten i, er at den, som udnytter værket, ikke kan ”lukke det inde” og ikke selv kan kræve ophavsret over det, med mindre der er tale om en selvstændig kreativ indsats, og i så fald kun for den kreative indsats og ikke for det grundmateriale, der oprindeligt var i public domain.

Værker, der ellers ville være ophavsretligt beskyttet, kan eksplicit i lovgivningen være undtaget herfor. Et eksempel på en sådan undtagelse er de såkaldte offentlige aktstykker, så som love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende, der således ikke er genstand for ophavsret.

En andet – og en noget vigtigere undtagelse til ophavsretlig beskyttelse, hvis man kan kalde det dette – er de værker, der oprindeligt har været omfattet af ophavsretten, men hvor der er gået 70 år efter ophavsmandens dødsår. Når denne lange periode er gået, er værket ikke længere ophavsretligt beskyttet og derfor i public domain. Alle værker af Shakespeare, Bach og Michelangelo er således i public domain. (Noget andet er så, at de enkelte eksemplarer tekst, noder og skulpturer er ejendomsretligt beskyttede og kopier af værkerne i forskellige medier og formater kan være ophavsretligt beskyttede i sig selv).

Det er således vigtigt at understrege, at når en udvikler vælger at lade sin softwarekode frigive under en open source licens, så skyldes dette netop, at udvikleren har den ophavsretlige eneret til at bestemme under hvilke vilkår brugere skal kunne benytte hans beskyttede værk på. Der er således ikke tale om, at udvikleren afskriver sig sine ophavsretlige enerettigheder og frigiver koden til public domain. Han frigiver derimod koden under en licens, der blot er på fundamentalt andre vilkår end traditionelle closed source licensvilkår.

Der kan være mange grunde til, at det vil være fordelagtigt for enten ophavsmanden eller den, der skal benytte værket, hvid værket er frigivet under en speciel licens eller det gøres tilgængeligt i public domain. De forskelle og motiver vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Blot er det vigtigt at understrege, at det både for udvikleren og for udnytteren er vigtigt at vide, dels på hvilke licensvilkår værket må benyttes, dels om værket overhovedet er tilgængeligt på licensvilkår, eller om det er i public domain. Retsstillingen for såvel skaber som udnytter er væsentligt forskelligt afhængigt af, hvilken model, der er valgt.

Det er ofte således, at det er svært for en bruger af softwarekode eller indhold på nettet at finde ud af, under hvilke licensvilkår, det er frigivet, eller om det i det hele taget er tilgængeligt frit som værende i public domain.

Hvis for eksempel et billede er uploaded til en billeddelingstjeneste uden angivelse af licensvilkår eller anden form for oplysning om den tilladte brugen, hvilken anvendelse af billedet er så tilladt? Her vil i langt de fleste tilfælde situationen være den, at den potentielle bruger af billedet må regne med, at han ikke har lov til at benytte billedet til noget som helst uden ophavsmandens tilladelse, medmindre der måtte være en accepteret sædvane for brug. Det er den generelle regel, at man efter dansk ophavsret altid tolker aftaler om anvendelse af ophavsretligt beskyttet materiale indskrænkende til fordel for skaberen.

Det er derfor en god ide, at skaberen af et værk gør det eksplicit, hvis han ønsker, at værket skal overgå til public domain. Ellers ved brugerne ikke, hvad de har at holde sig til. Situationen kan således nemt blive den, at brugere altid vil forvente, at man ikke må benytte f.eks. et billede frit, med mindre da skaberen af billedet har været død i 70 år, hvilket man ofte vil være i tvivl om. Denne usikkerhed kan ingen være interesseret i.

På denne baggrund arbejder Creative Commons i øjeblikket med at inkorporere i deres værktøjskasse med forskellige licenser også en erklæring fra skaberen af et værk om, at han frigiver sit værk til public domain. Arbejdet med denne licens er endnu ikke færdiggjort, men man kan læse det seneste udkast på følgende adresse http://wiki.creativecommons.org/CC0.

Imidlertid er problemet efter dansk ophavsret - og muligvis også i en del andre jurisdiktioner i Europa – at en skaber overhovedet ikke fuldstændigt kan afskrive sig sine ophavsretlige rettigheder og frigive værket til public domain.

I Europa – og således også i Danmark – opererer man med de såkaldte ideelle rettigheder (moral rights), der er ophavsretlige rettigheder for skaberen, som ikke kan overdrages ved aftale, uanset om skaberen ellers måtte have lyst hertil. Dette betyder således, at uanset om en dansk skaber måtte have givet en erklæring med et sådant indhold, som Creative Commons erklæringen om public domain måtte anses at få, vil denne ikke have bindende virkning med hensyn til de ideelle rettigheder.

De ideelle rettigheder består af ophavsmandens krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på et eksemplar af værket, som når dette gøres tilgængeligt for andre, og af et forbud mod, at værket ændres eller gøres tilgængeligt på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Hvad der nærmere ligger i disse ideelle rettigheder i relation til softwarekode og digitalt indhold, vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne sammenhæng. Det skal blot understreges, at disse ideelle rettigheder altid vil være gældende for et indhold, som man måtte få adgang til via internet, uanset om ophavsrettens levetid måtte være udløbet eller om ophavsmanden f.eks. ved en Creative Commons erklæring har afskrevet sig sine rettigheder og frigivet værket til public domain.

Technorati Tags:
creativecommons, publicdomain

Fremragende blogindlæg af Peter Wivel. Tak til Classy for tippet!

Technorati Tags:
blasfemi, peterwivel

Det er altid vigtigt, at man kender de økonomiske incitamenter hos personer, der udtaler sig for eller imod et givent forhold. Hvor det måske ikke er så vigtigt en persons kulturelle, religiøse eller seksuelle baggrund og præferencer, når vedkommende udtaler sig, mener jeg, at der aldrig kan være grunde til, at personen ikke spiller med åbne kort, når det skal vurderes, om man nu synes, at en udmelding fra vedkommende er troværdig.

Dette gælder også i vurderingen af de udsagn og holdninger, der bringes på banen i debatten for eller imod dotDK og/eller DIFO. Da nu også spørgsmålet omkring den økonomiske interesse, som de personer, der er involveret i DIFO og DK Hostmaster, er bragt på banen flere gange, er det vel så også på dette område fornuftigt at vende fokus mod åbenheden herom hos dotDK og Afilias.

Jeg har tidligere åbent fortalt om mine økonomiske interesser i DIFO og DK-Hodtmaster. Jeg sidder som nævnt i bestyrelsen for DIFO og DK Hostmaster. For at gentage her, så modtager jeg et bestyrelseshonorar i de 2 bestyrelser på 50.000 kr. i hver af bestyrelserne for sædvanligt bestyrelsesarbejde, hvilket vil sige en 4 til 6 møder om året samt deltagelse på generalforsamlinger og strategimøder. Herudover er det advokatkontoret, som jeg er tilknyttet vært for sekretariatet for Klagenævnet for domænenavne.

Og endelig bør jeg vel også nævne, at deltagelse i DK-Hostmaster og DIFO er med til at udvide og vedligeholdelse mit brand (nogen vil her sikkert sige forringer mit brand) som advokat og netværk, hvilket jeg håber medfører mere advokatarbejde til mig og flere penge i kassen.

Som nævnt i denne artikel i ComputerWorld, modtager Mads Bryde Andersen som formand et honorar, der svarer til det dobbelte af menige bestyrelsesmedlemmer. Udover bestyrelseshonoraret er der ingen i DIFOs eller DK-Hostmaster A/S’ ledelse (udover Per Kølle, der jo er direktør), der modtager direkte eller indirekte betaling for det arbejde, som vi udfører for de to organisationer. Der er ingen, hvis virksomheder eller organisationer modtager modtager konsulenthonorarer, administrationstilskud, lejeindtægter eller lignende fra DIFO eller DK-Hostmaster A/S.

(Jeg skal nok i en anden e-mail redegøre nærmere for det økonomiske mellemværende mellem DK-Hostmaster A/S og det advokatfirma - Bender von Haller Dragsted, hvor jeg er medpartner - sekretariatet for Klagenævnet for Domænenavne, idet jeg kan oplyse, at dette er baseret rent på kostpriser)

Jeg vil på det personlige plan medgive, at jeg sjældent har været ude for en bestyrelsesformand, der har udvist større indsats end Mads har - og også før hele debatten omkring DIFO’s fortsatte administration men i det hele taget lige siden, Mads påtog sig denne opgave for nogle år siden. Der er derfor efter min opfattelse ingen som helst tvivl om, at den indsats, som Mads yder i de 2 bestyrelser i høj grad retfærdiggør bestyrelseshonoraret både konkret, men også generelt ud fra de priser, der betales for bestyrelsesarbejde af tilsvarende karakter.

Valget til bestyrelsen i DIFO og derigennem til bestyrelsen i DK-Hostmaster A/S sker for to år ad gangen på DIFOs årlige generalforsamlinger. Der har været en del udskiftninger i bestyrelserne i de 9 år, som DIFO har eksisteret. Det er vist kun Mads og jeg, der har siddet i bestyrelserne gennem hele perioden.

Det er muligt, at man kan betragte de “gamle” DIFOs medlemmers valg af bestyrelsesmedlemmer som udtryk for beslutninger i en “lukket klub”. Det giver imidlertid slet ikke mening, at man kalder bestyrelsesmedlemmerne på det personlige plan for “et lukket netværk”. Størstedelen af medlemmerne sidder ikke med hinanden i andre bestyrelser - nogen gør - og jeg kendte ikke en stor af mine nu medbestyrelsesmedlemer, før de blev valgt ind i DIFOs bestyrelse.

Min klare holdning er, at det arbejde der har været foregået i DIFOs og DK-Hostmaster A/S’ bestyrelse har været klart på højde rent kommerciel med arbejdet i de andre bestyrelser, som jeg har deltaget i, og væsentligt højere end i mange af de andre bestyrelser i offentlige eller quasi-offentlige råd og lignende, som jeg har deltaget i. Det kan andre naturligvis være uenige i, men jeg tror det bliver svært at sandsynliggøre, at arbejdet i bestyrelserne ikke har været klart acceptabelt og fornuftigt uden at skulle fortabe sig i ren udokumenteret mudderkastning.

Når det så er sagt, så må det være relevant at få de tilsvarende oplysninger fra dotDK og Afilias.

For det første opfordres hermed Afilias til at oplyse, hvad bestyrelsesmedlemmer i Afilias og/eller det forventede stiftede driftsselskab i Danmark, vil blive betalt direkte eller indirekte for deres deltagelse i de respektive bestyrelser her.

Det vil være rart at få grundlaget for honorarets størrelse oplyst, da det danske driftsselskab jo vil blive ejet dotDK, men at en del af de ydelser, som tidligere ville blive leveret af DK-Hostmaster A/S nu vil blive leveret af Afilias (og ikke af det danske driftselskab).

Det er nok klart, at Afilias’ engelske ledelse ikke læser denne blogpost, hvorfor det vil være rimeligt, at initiativtagerne til dotDK viderebringer denne forespørgsel og sørger for, at dette besvares. Det vil være i danske Internet samfunds interesse.

For det andet opfordres initiativtagerne til dotDK at oplyse, hvilke fordele af økonomisk karakter, som de forventer at få ved deltagelsen i arbejdet med etablering og videre drift af dotDK. Her tænker jeg på direkte og indirekte økonomiske fordele i form af bestyrelseshonorar, men også i form af andre aftaler med Afilias eller personer og selskaber, som har relation til Afilias.

Initiativtagerne bør redegøre for deres økonomiske incitamenter som minimum i det omfang, som jeg har gjort foroven. Det er selvsagt af stor værdi for vurderingen af disse initiativtageres uvildighed, at sådanne forhold lægges helt klart fra starten.

For det tredje opfordres initiativtagerne til at fortælle, hvorledes de forventer, at bestyrelsen i foreningen dotDK skal aflønnes for sit arbejde først og fremmest i relation til eventuelle bestyrelseshonorar.

Endelig ville det for det fjerde være hensigtsmæssigt, hvis offentligheden fik kendskab til de økonomiske forhold mellem dotDK og Afilias. Hvad har Afilias betalt i forbindelse med udbudsprocessen til IT- og Telestyrelsen, for advokatbistand, til kommunikationsrådgiver og til andre konsulenter? Hvorledes forventer Afilias at få disse udgifter betalt? Kommer dette til at ske ved direkte eller indirekte betalinger fra dotDK?

Det er klart, at ingen af initiativtagerne kan bestemme over og forpligte de øvrige initiativtagere, dotDK eller Afilias til at lægge honorarerne på et givet niveau i fremtiden. Det kunne dog være rart, hvis offentligheden kunne få et æresord på, f.eks. at man ikke vil være med til at vedtage eller modtage honorar over et vist beløb.

Det er kun, når vi får alle disse oplysninger på bordet, at det kan vurderes, om alle os, der plaprer op i debatten, er troværdige eller ej på den økonomiske side!

Technorati Tags:
afilias, DIFO, dotDK

I den spændende debat, der jo fortsat pågår mellem støtter til DIFO og støtter til dotDK, om hvem skal overtage eller fortsætte administrationen af .dk domænet, forekom det i starten, at dotDK støtterne portrætterede deres projekt blandt andet som noget hen i retning af græsrødernes opgør med establissamentet, som de “menige” Internet brugeres revolte mod det tyrani, som angiveligt var lagt for dagen af den “gamle og lukkede” etablerede danske organisationsverden.

I et eller omfang fandt jeg ikke, at denne karakteristik af de to sider var helt uden hold i virkeligheden. Andre steder har jeg medgivet, at DIFO (DIFO 1.0) har været præget af lukkethed (dog ikke noget, der ligner den lukkethed, som dotDK og Afilias har praktiseret før og efter, at de har vundet udbuddet).

Men er realiteten i dag ikke en anden. Jeg synes, at der noget der tyder på, at dotDK mere er “elitær” end DIFO (som dog i høj grad har “eliten” blandt organisationer i sin medlemskreds). Er dotDK i vikelighed en “elitens projekt” med rod i gruppe kloge hoveder i den Danske Internet verden, der bare “ved alting meget bedre end alle os andre”. (Uhaa, her lyder jeg jo nærmest som deltager i en kulturkamp

Her er et par bemærkelsværdige forhold:

1. Græsrodsorganisationer som DKUUG, PROSA (måske ikke helt en græsrodsbevægelse, men alligevel) og senest IT-politisk forening støtter om DIFO (se blogposten hos Per Palmkvist Knudsen).

2. Facebook gruppen “Bevar .dk domænet uafhængigt!“, der er pro DIFO, har væsentligt flere medlemmer (sidste optælling siger 2.279 medlemmer) end den modsvarende gruppe “Vi støtter dotDK’s bud på .dk” (sidste optælling siger 108 medlemmer). Jeg mener, at hvis man ikke kan mobilisere sine græsrødder på fjæsbog, hvad er man så værd

3. Det ser ud til, at stort hele det politiske spektrum støtter op om DIFO, hvilket også vil sige DF, Enhedslisten og SF. Jeg ved, at man ikke skal deducere fra holdningen blandt folketingets partier til den skinbarlige sandhed, men det er ret bemærkelsværdigt, at ikke en af partiernes ordfører har fundet det opportunt at kaste sine lod i dotDKs vægtskål.

4. Endelig synes jeg at fornemme, at der er et klart flertal af proDIFO kommentarer på alle de bogs og nyhedsites, hvor debatten kører. Og jeg synes, at dette billede holder ganske godt også efter, at kommentarer fra Tordenskjolds soldater er frasorteret. Her tænker jeg på folk som mig selv og andre med stor kærlighed til DIFO på den anden side og på den anden side alle de tilbageblivende folk i den første registratorforening, der har en klar økonomisk interesse i dotDKs shared registry model. Det er klart, at denne optælling på ingen måde er empirisk understøttet.

Tilbage sidder jeg mig indtryk af, at dotDK og Afilias ikke blot har håndteret deres kommunikation med det danske Internetsamfund ualmindeligt dårligt (her tænker jeg på den groteske manglende åbenhed og nogle af presseudtalelserne fra Kim Viborg Andersen), men at man ganske enkelt ikke har været i stand til at mobilisere de så berømte græsrødder.

Det er således tænkevækkende, at dotDK, som lover, at de indvarsler en ny tid med brugerdeltagelse, græsrodsdemokrati og meget andet godt, slet ikke har kunne leve op til løfterne i denne periode, hvor man om på noget tidspunkt havde haft grund til at vise, hvad man duede til. Og struktur og indhold på dotDKs egen støtteside er bestemt ikke imponerende.

Vi kommer forhåbentlig snart til at se de 12-17 støtteerklæringer, som siges at være i hus, men indtil videre ser det ud til, at der reelt er meget lidt “folkelig” opbakning til dotDK. Det er meget skuffende, da det ellers var her, at dotDk kunne have præsenteret sig som et alternativ til DIFOs governance model.

Technorati Tags:
afilias, DIFO, dotDK

Debatten om .dk domænets fremtid fortsætter. Indtil videre har den været ført via blogindlæg og via artikler i pressen. I torsdags deltog jeg imidlertid for første gang i et møde arrangeret af af IT politisk forening, hvor både repræsentanter fra DIFO og dotDK var til stede. I fredags var jeg til et radiointerview i DR-Byen, hvor også Nikolaj Nyholm fra dotDK deltog.

Jeg synes debatten har været overordnet god og konstruktiv, og den har i hvert fald givet mig selv mulighed for at revurdere mange af mine tidligere opfattelser om de forskellige problemstillinger.

Debatten har ikke fået mig til at ændre mit synspunkt, om at det danske Internet samfund bør vælge DIFO som den fortsatte administrator af .dk domænet. Denne holdning er jeg tværtimod blevet styrket i.

Jeg er imidlertid blevet mere overbevist om, at det er nødvendigt, at det brede internet samfund inddrages i en åben og velinformeret debat om, hvorvidt man ønsker en administration af .dk domænet baseret på sole registry modellen eller administration på grundlag af shared registry modellen. Jeg vil over weekenden forsøge at formulere mine holdninger og betragtninger på disse to områder.

Resten af dette indlæg vil imidlertid handle om et af de mest ophedede emner for debatten torsdag og fredag, nemlig Afilias’ og dotDKs udtalte mangel på åbenhed i forbindelse med kommunikation dels om indholdet af det tilbud, som de har afgivet, dels om forholdet mellem .dk og Afilias, dels om de konkrete fremtidige deltagere i .dk foreningen.

Jeg tror alle på debatten på mødet i torsdag var helt enige om en ting, at det var forkert af dotDK og Afilias, at de ikke har villet offentliggøre det tilbud, som de har vundet udbuddet på grundlag af. Både Nikolaj Nyholm og Kim Viborg Andersen, der var blandt repræsentanterne for dotDK og Afilias på torsdagens møde, indrømmede og undskyldte, at de havde begået en fejl på dette område.

Jeg mener, at det igen bør understreges, at det har været en kæmpefejl, og at fejlen i øvrigt fortsat ikke i skrivende stund er berigtiget. Tilbudsmaterialet er således forstsat ikke blevet frigivet, således at jeg og andre, der ønsker at vurdere .dk og Afilias heller ikke på nuværende tidspunkt kan foretage denne vurdering på et fornuftigt grundlag.

Det skal retfærdigvis siges, at både Nikolaj og Kim forpligtigede sig til, at dette tilbudsmateriale ville blive frigivet først komne mandag.

Men denne kæmpe fodfejl mener jeg ikke blot kan “klares” med en undskyldning fra dotDK og Afilias’ side, idet fejlen efter min opfattelse “dækker over” en afgørende svaghed ved konstruktionen Afilias og dotDK.

Den manglende åbenhed fra Afilias og dotDK er naturligvis først og fremmest en stor fejl af den grund, at ingen i det danske Internet samfund, der skulle tage stilling til, hvorvidt dotDK og Afilias kunne få deres støtte, kunne få noget grundlag for at vurdere dette.

Vi har således alle sammen famlet fuldstændig i blinde – og gør det principielt stadig indtil at tilbudsmaterialet og andet relevant materiale er offentliggjort – med hensyn til, hvad Afilias’ tekniske løsning nærmere gik ud på, hvor aftalen mellem Afilias og .dk om Afilias’ fremtidige administration af .dk domænet skulle gå ud på, hvorvidt .dk var en stiftet forening eller ej, og således også om hvilke vedtægter med regler om indflydelsen etc. den politiske del af administrationen skulle foregå på grundlag af.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorledes at dotDK og Afilias’ initiativtagere på nogen måde kan have forestillet sig, at nogen ville tage det alvorligt at støtte deres initiativ, når de ikke vil fortælle, hvad det mere præcist gik ud på.

Jeg må også indrømme, at jeg synes at de undskyldninger, der er blevet givet af Kim og Nikolaj på mødet i torsdag og af Nikolaj i Harddisken fredag ikke er specielt troværdige.

Kim og Nikolaj siger, at da de i starten af juli fandt ud af, at Afilias og dotDK havde vundet udbuddet, vurderede du, at de skulle bruge tiden på andre ting end at være åbne og orientere Internet samfundet. Nikolaj har anført, at man først ville sikre sig “den formelle støtte fra de nødvendige 4 organisationer”.

Jeg har så stor respekt for særlig Nikolaj’s person i denne sammenhæng, at jeg ikke forestiller mig, at han som, hylder princippet om åbenhed helt generelt, fuldstændigt har overset behovet for at orientere offentligheden generelt og det danske Internet samfund i særdeleshed i forbindelse med indholdet af det omstridte tilbud. Jeg tror nærmere, at den manglende åbenhed beror på andre forhold.

Min teori er, at den manglende åbenhed først og fremmest skyldes det forhold, at Afilias, som en kommerciel virksomhed ikke ønskede denne åbenhed på det pågældende tidspunkt. Tilbuddet indeholder muligvis forretningshemmeligheder, som man ikke som en stor kommerciel virksomhed blot ønsker at give frit til offentligheden uden nærmere overvejelser.

Her er vi så ved én af kernepunkterne. DIFO ejer DK Hostmaster og kan således i et og alt diktere, hvorledes DK Hostmaster skal agere i alle forholdene vedrørende DK Hostmaster’s drift. Sådan forholder det sig ikke i forholdet imellem dotDK og Afilias (idet jeg igen her må sige, at jeg kan ikke helt gennemskue, hvad forholdet er, da indholdet af tilbuddet ikke foreligger, og da øvrig dokumention for forholdet mellem dotDk og Afilias heller ikke foreligger).

Så meget må nok ligge klart, at forholdet imellem Afilias og .dk nok snarere tenderer til at være det omvendte end i forholdet mellem DK Hostmaster og DIFO. Afilias ejer naturligvis ikke foreningen .dk (dette er juridisk umuligt), men jeg mener, der er god grund til at tro, at Afilias vil kunne udøve en eller anden form for indflydelse på dotDK (måske ligefrem indirekte kontrollere), der er helt anerledes i forhold til den indflydelse, der ydes fra DIFO’s side overfor DK Hostmaster A/S.

Og når man så ikke engang på nuværende tidspunkt ved præcist, hvad vilkårene i den aftale, der måtte være mellem Afilias og dotDK måtte gå ud på, så mener jeg, at valget mellem DIFO og dotDK på dette område er relativt klart:

Hvis man ønsker maksimal brugerindflydelse over administrationen af .dk domænet, så bør man vælge den politiske organisation, der skal styre dette, hvor brugerindflydelsen er størst, og det er efter min opfattelse klart i DIFO.

Man kan også udtrykke ovennævnte lidt drillende: Som én af repræsentanterne fra dotDK i fredags udtrykte det overfor for mig, da jeg spurgte, hvorfor man ikke blot allerede i torsdag offentliggjorde tilbuddet, når man nu gerne ville. Hertil fik jeg svaret: “Vi skal jo først spørge Afilias”.

Technorati Tags:
DIFO, dotDK, Afilias

Der er fremkommet en hel del kritik mod den måde, som DIFO har forvaltet .dk domænet. Det er vist ingen hemmelighed. En del af den kritik har været uberettiget. Men en del af kritikken er helt klart relevant, og noget af den – må jeg selv som mangeårigt bestyrelsesmedlem i DIFO og DK-Hostmaster indrømme – berettiget.

Det vil dog altid være således, at en etableret organisation, der i en periode ”har siddet på flæsket” bliver udsat for kritik. Det er helt naturligt og kun godt. Som tidligere nævnt er hele processen omkring udbuddet af .dk administrationen en særdeles velkommen mulighed for at diskutere DIFO’s rolle godt og grundigt og komme med alle mulige ideer om, hvordan at administrationen kan forbedres fremadrettet.

Her forudsætter jeg naturligvis, at det er DIFO, der også i fremtiden kommer til at administrere .dk domænet. Der er naturligvis en risiko for, og den er jo ganske stor, at det er dotDK og Afilias, der kommer til udfylde denne rolle. I dette tilfælde er noget af det, som jeg nævner forneden, irrelevant, men en del vil dog imidlertid kunne benyttes også af dotDK og Afilias i forbindelse med deres i så fald fremtidige administration.

Hvis DIFO således fortsætter med administrationen af .dk domænet, vil jeg aktivt som bestyrelsesmedlem af DIFO, i hvert fald indtil jeg ikke måtte blive genvalgt om et år eller to, så længe som mit nuværende mandat løber, medvirke til, at følgende forslag bliver aktivt og seriøst behandlet i DIFO’s bestyrelse:

1. Mere åbenhed
2. Direkte valg til valg af bestyrelsen
3. Beslutning om valg af registratormodel
4. Flere pilotprojekter
5. Fuldstændig onlinebehandling af administrationsprocessen

Til de enkelte punkter har jeg følgende kommentarer:

Ad 1 Mere åbenhed

Jeg mener, at DIFO bør aktivt medvirke til, at flere organisationer søger optagelse i DIFO, og at internetsamfundet ”at large” deltager mere aktivt og i den forbindelse mere aktivt konsulteres i forbindelse med DIFO’s løbende virke og alle de beslutninger, der skal tages i den forbindelse.

Lad mig først sige, at jeg ikke mener, at DIFO’s vedtægter bør ændres, således at kriterierne for optagelse af nye medlemmer i medlemskredsen ændres. Jeg mener fortsat, at det er en betingelse, at medlemmer skal være foreninger, der opkræver kontingent af sine brugere. Ellers kan vi nemt komme ud i en situation, at en masse foreninger på en, to eller tre medlemmer, der blot er oprettet proforma, søger om optagelse. Dette mener jeg klart vil skade demokratiet.

Jeg mener også, at den hidtidige måde at køre bestyrelsesarbejdet på skal fortsætte. Jeg er således helt uenig i det forslag, som Foreningen af Danske Domæneregistranter er kommet med om, at bestyrelsesreferater skal være åbne. Så vidt jeg kan se, ligger end ikke samme forenings bestyrelsesreferater tilgængelig på deres website.

Det er egentligt kendt – og har intet at gøre med ønsket om at være specielt lukket – at man ikke kan forvente et konstruktivt bestyrelsesarbejde, hvis alt, hvad der bliver sagt på bestyrelsesmøderne, bliver refereret udenfor de fire vægge.

Derimod vil jeg foreslå, at der efter hvert bestyrelsesmøde offentliggøres beslutningsreferater, som der, via et moderne website, gives den fulde offentlighed mulighed for at give feedback på.

Ad 2 Direkte valg til valg af bestyrelsen

Jeg er ikke tilhænger af, at hele eller flertallet af DIFO’s bestyrelse skal vælges ved direkte valg, således at valg sker uden om de medlemsorganisationer, som foreningen i øvrigt måtte bestå af.

Min holdning er den, at modellen med mere eller mindre repræsentative bruger- og leverandørforeninger er god og i overensstemmelse med den tradition, som vi har i Danmark på dette punkt.

Jeg mener til gengæld også, at det er helt nødvendigt, at de foreninger, der nu er etablerede og som har særlig domæneregistrering og -administration som beskæftigelsesområde, hvilket altså vil sige foreninger for registranter og registratorer, skal optages i foreningen og deltage aktivt heri. Deres input er meget vigtig.

Til gengæld er jeg klart af den opfattelse, at det forhold, at man mener – ofte med rette – at man har særlig forstand på indenfor et særligt område, ikke retfærdiggører, at den viden skal give større indflydelse end den umiddelbart giver gennem overtalelsens magt i forhold til, at andre organisationer rent medlemsmæssigt måtte repræsentere betydeligt flere personer og virksomheder med interesse i domæneforhold.

Dygtigt og relevant input i forbindelse med domæner er meget vigtigt, men der udvises ofte fra sådanne eksperter den samme form for arrogance, som den etablerede organisationsverden måtte udvise overfor nyetablerede foreninger. Det er hele samfundet - og ikke kun de specielt indviede - der har interesse i et godt og velbalanceret .dk domæne.

Jeg synes imidlertid, at det er en rigtig god ide at kigge på, hvorvidt der kunne etableres en ordning, hvor en mindre del, måske et eller to medlemmer af DIFO’s bestyrelse, blev valgt direkte af indehavere af .dk domæner.

Dette vil give en interessant mangfoldighed i bestyrelsen. Derudover vil det være et utroligt spændende teknisk og demokratisk projekt at forsøge med nogle af de første fuldstændigt online baserede valg i Danmark. Det ville sikkert heller ikke være så svært at administrere – i hvert fald ikke på det teoretiske plan – da de stemmeberettigede vil være dem, der var registrerede i Whois databasen.

Ad 3 Beslutning om registratormodel

I lyset af mit tidligere indlæg om det problematiske i, at der ved udbuddet allerede fra IT- og Telestyrelsen er valgt den fremtidige registratormodel – ”sole registry” overfor ”shared registry” – mener jeg, at det vil være meget vigtigt, at DIFO efterfølgende sætter en offentlig debat i gang om, hvilken model, der skal gælde fremtidigt. Denne debat skal være helt og holdent fordomsfri og på igen måde give præference til status quo.

Debatten skal afklare, hvilke hensyn, der skal være bærende for, hvilken model, der skal vælges, og hvilke egenskaber, de forskellige modeller så har for at opfylde de forskellige kriterier for succes.

I sidste instans må det være DIFO, der træffer beslutningen herom, men det skal være yderst vigtigt, at der gives meget input fra ”græsrødder” og eksperter fra ind- og udland.
Man kunne i det hele taget lade sig inspirere af den proces, der kørte, da open source licensen General Public License (GPL) skulle opgraderes fra version 2 til version 3.

Ad 4 Flere pilotprojekter

Jeg mener, at DIFO skal gå i front i relation til at udvikle og implementere forskellige standarder og projekter, der ligger inden for DIFO’s formål, hvilket skal være at sikre infrastrukturen i forbindelse med DNS-systemet. Imidlertid kunne sådanne projekter som f.eks. openID være meget relevante at få drøftet yderligere og eventuelt finde en rolle herfor i DIFO regi.

Det bemærkes dog her, at dette netop også er et af de punkter, som DIFO i sit tilbud har sagt, at man ønsker at kigge nærmere på. Men der bør sættes en proces i gang, hvor at der fra DIFO’s medlemskreds og fra internetsamfundet generelt i Danmark – og egentlig også fra udlandet – indhentes forslag og inspiration til, hvilke nye pilotprojekter, der kunne sættes i gang.

Ad 5 Fuldstændig onlinebehandling af administrationsprocessen

Det er bestemt ikke således, at DIFO ikke indtil i dag har haft fokus på at forenkle administrationen og i den forstand spare penge ved at køre så meget heraf via online registrering, anvendelse af e-mail, elektroniske betalinger osv. Dette arbejde er imidlertid ikke færdigt endnu, og grunden til, at det endnu ikke er gennemført 100%, er, at man i DIFO af politiske hensyn har valgt også at tage hensyn til, at der er en del af registranterne – om end færre og færre hver dag – som stadig ønsker at modtage korrespondance og foretage betalinger på den gammeldags måde.

Min personlige holdning her er, at vi er ved at nå til det punkt, hvor hensynet til dette mere ellr mindre ”selvvalgte digitale B-hold” ikke bør vægtes særligt højt. DIFO bør gå forrest i relation til at realisere fordelene ved fuldstædig internetbaseret sagsbehandling.

Jeg vil altså slutte dette indlæg med at understrege, at ovennævnte ikke er udtryk for et flertal i DIFO’s bestyrelses tanker om, hvor man vil hen i fremtiden, men alene et udtryk for, hvad jeg gerne vil forpligtige mig til at arbejde for fremadrettet.

Hvis man er enig i nogen af disse forhold, er det nu, man skal søge at påvirke DIFO i den retning. I hvert fald punkt 3 omkring valg af registratormodel er det relativt sandsynligt, at man ikke vil kunne få nogen som helst indflydelse på, hvis man vælger at støtte dotDk og Afilias.

Technorati Tags:
afilias, DIFO, dotDK

Debatten fortsætter heldigvis om den fremtidige administration af .dk domænet. Ikke blot diskuteres det, hvorvidt konstellationen af DIFO/DK-Hostmaster eller dotDK/Afilias skal stå for administrationen i fremtiden. Det diskuteres også nyligt, hvorvidt administrationen fremtidigt skal baseres på den såkaldte ”sole registry” model eller ”shared registry” model. Debatten er således både om .dk domænets politiske og tekniske/administrative fremtid.

Debatten om den tekniske/administrative fremtid, altså valget mellem ”sole registry” overfor ”shared registry”, kan nemt blive ret kompliceret. Jeg er efterhånden kommet til den erkendelse, at denne diskussion og beslutningen herom ikke bør være taget på nuværende tidspunkt, men at den bør lægges ud til bred diskussion i det danske internetsamfund og ultimativt bør besluttes af det politiske organ – dotDK eller DIFO – der i fremtiden kommer til at stå med det politiske ansvar for .dk administrationen i Danmark.

Når DIFO i sit tilbud til IT- og Telestyrelsen i forbindelse med det nyligt overståede udbud har valgt at forestå en model baseret på ”sole registry” modellen, skyldes det naturligvis først og fremmest, at det er netop den model, som DIFO har kørt på i de sidste ni år. Det er den model, som DIFO har forstand på gennem sit arbejde gennem DK-Hostmaster.

I udbudsvilkårene for IT- og Telestyrelsen blev det netop angivet, at tilbudsgiveren måtte vælge i sit tilbud mellem de to forskellige modeller, hvorfor DIFO valgte at basere sit tilbud på den eksisterende løsning. Det skal dertil siges, at dette ikke skete uden grundige overvejelser i DIFO, idet vi i DIFO’s bestyrelse havde flere længere strategimøder, hvor vi vurderede de forskellige løsninger overfor hinanden.

Man kan så sætte spørgsmål ved, hvorvidt DIFO traf den rette beslutning, og naturligvis også ved, hvorvidt DIFO med den nuværende repræsentation overhovedet var tilstrækkelig kompetente til at træffe et fornuftigt oplyst valg mellem de to modeller. I bakspejlet tror jeg dog, at det havde været bedre med mere input udefra.

Tilbage står vi så efter min opfattelse med et klart behov for, at netop valget mellem de to modeller nu kommer ud til offentlig vurdering, og at de to modller gennem en oplyst ikke-forhastet og fordomsfri proces bliver vurderet.

Det kan godt være, at den domænelov, der ligger til grund for udbuddet på dette område, har været uhensigtsmæssigt indrettet. Først skal her siges, at jeg så selv må påtage mig en del af skylden, da jeg selv var en del af det udvalg under Videnskabsministeriet, der fik til opgave at lave den betænkning og det forslag til domæneloven, som senere er blevet vedtaget af Folketinget, og som udbuddet er foretaget i henhold til.

Problemet med udbudet i domæneloven er nok, at der er lagt op til, at IT- og Telestyrelsen i forbindelse med selve udbudsprocessen og valget af vinderen skal tage stilling til, om den fremtidige administration skal foregå på baggrund af ”sole registry” overfor ”shared registry” modellen. Det synes jeg nu viser sig at være klart uhensigtsmæssigt. Udbuddet burde alene have gået på den politiske løsning i forbindelse med .dk administrationen. Det skulle således alene have været forskellige politiske konstellationer, der skulle have budt på at løse denne opgave.

Efterfølgende skulle den vindende politiske konstellation – i det konkrete tilfælde dotDK eller DIFO – som led i egen udbudsproces vælge den tekniske løsning og den konkrete implementering heraf, som fandtes mest hensigtsmæssigt.

Min holdning er således, at i dag bør beslutningen om valg af ”shared registry” overfor ”sole registry” model tages af den forening, der nu efter afklaring heraf i slutningen af denne måned, kommer til at fortsætte administrationen af .dk domænet. Dette bør foregå med en åben og demokratisk proces, hvor i sidste instans den ledelse, som den politiske forening har, træffer en beslutning, som ledelsen så bliver nødt til at stå til ansvar for overfor sine medlemmer fremadrettet.

Hvad betyder det så for valget mellem dotDK og DIFO? Ikke overraskende betyder dette, at der efter min opfattelse i den konkrete situation ikke er nogen som helst vej udenom at slutte op om DIFO. Det er alene i DIFO-regi, at det vil være realistisk, at en åben diskussion omkring det fremtidige valg mellem ”shared registry” og ”sole registry” vil kunne finde sted.

Jeg mener, at det er helt sikkert, at hvis man vælger at slutte op om dotDK foreningen, så er valget truffet uigenkaldeligt på forhånd. Det er ganske urealistisk, at en forening, der er etableret og finansieret af Afilias, og som jo netop har budt på en ”shared registry” løsning, på noget som helst tidspunkt, så længe der er en forbindelse mellem foreningen og Afilias, vil vælge nogen som helst anden løsning end den løsning, som Afilias står for og har finansieret deltagelsen i udbuddet på grundlag af, hvilket jo netop er ”shared registry” løsningen.

Her skal så nævnes, at vi jo, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, overhovedet ikke ved noget som helst konkret, der kan gøres gældende som juridisk bindende, endsige moralsk forpligtigende efterfølgende om, hvad relationen præcist mellem Afilias og dotDK vil være i fremtiden både for så vidt angår governance og for så vidt angår samarbejdsaftale om .dk administrationen. Endeligt kender vi jo heller ikke konkret Afilias’ tilbud.

Man kunne så mod min anbefaling om at vælge DIFO indvende, at sporene muligvis skræmmer. Hvordan kan man være sikker på, at DIFO vil medvirke til en åben debat, der kunne medføre, at forholdet mellem DK-Hostmaster i sin nuværende form blev ændret, måske ligefrem afviklet til fordel for et samarbejde med måske ligefrem Afilias og med ”shared registry” model. Dette er en bekymring, som jeg helt klart forstår, at mange måtte have. I alle sammenhænge er der jo intern modstand mod forandring, hvorfor forandring ofte kommer ved chok til systemet udefra.

Heroverfor kan jeg kun sige to ting. For det første – som nævnt ovenfor – der det efter min opfattelse ganske sikkert, at en hvilken som helst beslutningsproces vedrørende valg af anden form for registratormodel må være mere åben hos DIFO end hos dotDK af de grunde, som jeg har nævnt foroven.

For det andet kan jeg kun sige, at for mit eget vedkommende vil jeg godt på nuværende tidspunkt forpligtige mig til at rejse og støtte ideen og forslaget om, at DIFO straks i efteråret 2008 – hvis DIFO altså stadig står for .dk administrationen på det tidspunkt – åbner op for en debat om, hvorvidt der skal skiftes fra ”sole registry” til ”shared registry” modellen.

Jeg kan også forsikre om, at hvis foreninger og andre udenfor DIFO’s nuværende medlemskreds ønsker at opnå indflydelse, så er tidspunktet lige præcis nu for at opnå den maksimale indflydelse. Man kan vel næppe forestille sig et tidspunkt, hvor DIFO - givet den usikkerhed om DIFO’s fremtidige rolle i forbindelse med .dk administrationen – vil være mere åben for nye forslag.

Technorati Tags:
afilias, DIFO, dotDK, soleregistry, sharedregistry

Den kritik, der har været af DIFO’s og DK-Hostmaster A/S’ hidtidige administration af .dk domænet har blandet gået ud på, at administrationen har været præget af manglende åbenhed.

Manglende åbenhed, dels i den forstand at det har været svært for nye foreninger og organisationer at blive medlem af DIFO, dels at der har været manglende transparens omkring beslutningerne i DIFO og DK-Hostmaster. Kritikken, som har været hørt forskellige steder – blandt andet på danske domæneregistranters blogs og i forbindelse med et klummeindlæg fra Lars Jensen på Ingeniørens blog – går således i denne sammenhæng på den måde, som DIFO og DK-Hostmaster har været ledet på (governance).

Som jeg har nævnt i mit tidligere blog indlæg er jeg aldeles partisk i denne sag, da jeg er medlem af bestyrelsen i DIFO og DK-Hostmaster A/S, og da jeg endvidere er en af de ældste bestyrelsesmedlemmer. Jeg støtter således fortsat DIFO og DK-Hostmaster som administratorer af .dk domænet. Og det præger mit indlæg præg, så er du advaret, kære læser!

På trods af min partiskhed mener jeg, at det yderst relevant at se på, om særligt DIFO’s governance kan gøres bedre, herunder om der har været forhold, der burde have været håndteret anderledes (idet jeg jo håber på, at DIFO fortsætter administrationen). Samtidig er det naturligvis lige så vigtigt at undersøge, hvorvidt den governance, der stilles i udsigt fra de mulige nye administratorer Afilias og dotDK er og må forventes at blive meget bedre.

På DIFO’s hjemmeside fremgår ganske tydeligt, hvad det regelmæssige grundlag for DIFO’s rolle i .dk administrationen er og har været i de år, der er gået siden etableringen i 1999. Det fremgår, hvilke brancheorganisationer, foreninger eller institutioner, der på nuværende tidspunkt er medlem af DIFO, hvem der sidder i bestyrelsen, DIFO’s årsrapporter er tilgængelige, samt DIFO’s vedtægter og disses historik.

Tilsvarende oplysninger om DK-Hostmaster findes på DK-Hostmaster’s hjemmeside.

Endelig findes på DIFO’s hjemmeside adgang til det fulde tilbud, der den 31. marts 2008 blev givet på den fremtidige administration af .dk domænet.

Et af de forhold, DIFO har været kritiseret for er, at man i DIFO valgte ikke at acceptere en ansøgning om optagelse af DKUUG, da denne forening søgte om optagelse for nogle år siden. Personligt var jeg uenig i dette afslag, men jeg bøjede mig naturligvis for flertallet i foreningen. Efterfølgende tror jeg også, at DIFO har erkendt, at dette ikke var den rigtige beslutning. Se herom side 20 i DIFO’s tilbud af den 31. marts 2008. Denne beslutning må det forventes, at DIFO ændrer. Men mere herom senere.

Herudover var der så vidt jeg kan huske, også i DIFO’s tidlige år en situation eller to, hvor DIFO valgte ikke at acceptere et eller to nye medlemmer, hvoraf det ene medlem vist nok var en udløber af eller en erstatning til daværende hedengange Forening af Internetleverandører (FIL), der var under stiftelse med Basse Bergqvist som primus motor. Jeg tror, at alle DIFO kritikkere idag ville være enige i dette afslag, som også var helt i overenstemmelse med DIFOs vedtægter

Så vidt jeg erindrer, er der ikke i de senere år kommet ansøgninger fra nyetablerede foreninger, som enten er blevet accepteret eller afslået. Der er således ikke før i forbindelse med det nyligt overståede udbud blevet etableret enten registrator- eller registrantforeninger, der har søgt om optagelse. Man kan så spørge sig selv om, hvorfor dette ikke er sket, når nu de to nye foreninger udtrykker et stort behov for, at sådanne foreninger og de interesser, som de varetager, bliver repræsenteret i forbindelse med den fremtidige administration af .dk domænet.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at det er en overordentligt god ide, at der etableres - således som det nu er sket - foreninger, hvor der særligt tages udgangspunkt i registrator- og registrantinteresserne. Det svarer lidt til, da Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) og Open Source Leverandørforeningen (OSL) i sin tid blev stiftet.

Man kunne sige – og det blev også fremført af de etablerede foreninger på det tidspunkt – at både FDIH og OSL blev sat i verden til at varetage nogle interesser, som allerede blev varetaget af de etablerede spillere blandt foreningerne på det pågældende tidspunkt. Der var jo i sin tid andre foreninger og organisationer, der mente, at de repræsenterede e-handlende, ligesom der var etableret it-organisationer, der mente, at de repræsenterede de virksomheder, der beskæftigede sig med open source.

Jeg var med til at stifte både FDIH og OSL og gjorde det ud fra den overbevisning, at det var muligt, at de medlemmer, som vi skulle have i FDIH og OSL, også var organiseret i andre sammenhænge og i andre organisationer, men at der i høj grad var behov for organisationer, der med klar og tydelig stemme talte de interesser, de pågældende medlemmer havde specifikt indenfor e-handel og open source.

Af helt samme grunde synes jeg, at det er en god ide med en registrator- og en registrantforening. Jeg synes også, at det vil være en god ide, hvis begge disse foreninger søgte om optagelse i DIFO. Dette er vel nok ikke særligt sandsynligt, at de vil gøre, på grund af de politiske beslutninger om medlemskab, som de to foreninger ser ud til at tage, men i princippet burde det jo ikke være umuligt.

Når man kigger på alle andre forhold af DIFO’s virke, mener jeg, at DIFO i al væsentlighed lever op til best practice indenfor governance for en forening. Årsrapporterne publiceres med meget omfattende noter, selvom årsrapporterne for foreninger ikke nødvendigvis efter lovgivningen skal offentliggøres. Der er løbende afholdt forskellige høringer, hvor det bredere internetsamfund er blevet bedt om at komme med input til nye regler og politik på området for administration af .dk domænet.

Så vidt jeg kan se, er stort set alle væsentlige forslag og indsigelser, som er bragt på banen af deltagere i disse høringer blevet ordentligt og anstændigt behandlet og i mange tilfælde implementeret i DIFO’s regler og regelsæt.

Også på dette område synes jeg, at det er temmelig påfaldende, at kritikken mod DIFO om manglende deltagelse af det danske internetsamfund i beslutningsprocessen i DIFO først bringes på banen nu. Så vidt jeg kan se, er der ingen eller i hvert fald meget få af dem, som nu bringer denne kritik på banen, som har gjort sig noget som helst besvær med at deltage i nogle af de pågældende høringer, endsige overhovedet ytre enten offentligt eller ved e-mails til DK-Hostmaster eller i anden kommunikation, at man var utilfreds med governance formen tidligere, eller blot at man havde nogle forslag til DIFO om, hvordan man skulle formulere sine regler.

Der har ganske enkelt ikke være nogen særlige henvendelser herom før i forbindelse med udbuddet og sådan set først efter, at det er blevet kendt, at Afilias og dotDK havder vundet første runde her.

Når jeg så har kigget lidt på, hvorledes DIFO’s governance foregår, så lad os rette blikket på, hvorledes samme forhold behandles og foregår hos Afilias og dotDK. Dette kunne være yderst relevant. Med DIFO ved man trods alt, hvad man har og i vist omfang, hvad man får. Hvis man vælger Afilias og dotDK må man vel være endnu sikrere på, at det man får, er væsentligt bedre end det, man har.

En af de første ting, der slog mig, da jeg første gang besøgte dotDK’s hjemmeside var, at jeg ingen steder kunne finde en kopi af dotDK’s og Afilias’ tilbud i forbindelse med udbuddet. Dette vil være overordentligt relevant, idet man her præcist kan se, hvad det er, at dotDK og Afilias har tilbudt i relation til den fremtidige domæneregistrering til IT- og Telestyrelsen, og som disse to organisationer således vil være forpligtiget til at opfylde.

Ingen steder kan man finde oplysninger om tilbuddets indhold på nær i de i hvert fald juridisk uforpligtigende oplysninger, der er givet som led i det generelle pressemateriale og hjemmesidens FAQ.

Det næste jeg til min store overraskelse kan konstatere på dotDK’s hjemmeside er, at dotDK sådan set slet ikke eksisterer i dag. Så vidt jeg kan læse ud af hjemmesiden, er dotDK en ”dansk non-profit organisation, der nu officielt bliver stiftet”. Det vil sige, at foreningen slet ikke er stiftet på nuværende tidspunkt, og at den således slet ikke eksisterer på nuværende tidspunkt!

De fire grundlæggere er således ikke grundlæggere af noget, der eksisterer, men blot forventede grundlæggere af noget ude i fremtiden. Det kan måske opfattes som ordkløveri fra min side. Det mener jeg imidlertid ikke, at det er. Når foreningen ikke er stiftet, og når man således slet ikke kan se, hvilke vedtægter foreningen opererer under, (sætning ikke gjort færdig), så er der ingen, der kan vide sig sikre på, hvad de støtter op omkring.

I FAQ’en på dotDKs hjemmeside fremgår det, at dotDK er en dansk forening, som repræsenterer en bred kreds af danske internetbrugere. Der nævnes en bestyrelse sammensat af 13 medlemmer fra de primære segmenter i det danske internetfællesskab. Der står ikke, hvem disse medlemmer er, angiveligt fordi de ikke er udpeget på nuværende tidspunkt, fordi foreningen slet ikke eksisterer på nuværende tidspunkt.

Det er også anført, at bestyrelsen (her må vel menes for foreningen dotDK) ”kontrollerer” det af foreningen dotDK 100% procent ejede datterselskab dotDK ApS.

Hvis du søger på BIQ databasen eller på www.cvr.dk er der ikke nogen selskaber, der i dag er etableret, der skulle hedde dotDK ApS. Der findes et I/S oppe i Aalborg, der hedder dotDK I/S. Så det vil sikkert heller ikke være muligt for noget fremtidigt anpartsselskab at blive etableret under dette navn.

Igen kan det synes som flueknepperi at gå op i disse ting. Det mener jeg imidlertid heller ikke her, at det er. Faktum er, at når der ikke foreligger en etableret forening, og der ikke foreligger et etableret anpartsselskab, så der er ingen af dem, der udtrykker støtte for Afilias og dotDK set-up’et, der kan have nogen som helst form for bare tilnærmelsesvis sikkerhed for, at dette set-up kommer til at agere og forestå administrationen på den måde, der fremgår af FAQ’en.

Der findes ikke nogen vedtægter hverken fra foreningen eller anpartsselskabet, hvor man kan se hvorledes, at de to foreninger er stiftede, hvorledes de ejes, og hvorledes de skal drives i fremtiden. Der er ingen, der har forpligtiget sig i nogen som helst sammenhæng i den relation.

Hvis man tror så meget på åbenhed, så vil det være naturligt at bede om fuld åbenhed i relation til de dokumenter, der på nuværende tidspunkt må foreligge i forbindelse med etableringen af det samarbejde, som de fire grundlæggere må have indgået i forbindelse med deres samarbejde med Afilias om etablering af dotDK. Hvor ligger kopier af de mødereferater, der måtte have været i den forbindelse? Hvor ligger der kopi af de aftaler, der måtte være indgået i den forbindelse?

Det vil også i den forbindelse være yderst relevant at se de præcise vilkår, der skal gælde mellem Afilias og dotDK ApS/dotDK foreningen i relation til den fremtidige drift af .dk domænet. Hvor kan vi se en kopi af den samarbejdsaftale, der må være indgået i den forbindelse? Hvem bestemmer i realiteten hvad? Hvorledes fastsættes priser?

Det er således muligt, at man kan stille spørgsmålstegn ved den måde, hvorledes DIFO er blevet ledet på og vil blive ledet på i fremtiden. Dette er fuldstændigt legitimt. Jeg mener imidlertid ikke, at dette kan gøres, når man samtidig accepterer, at der overhovedet ikke forefindes nogen som helst form for mere dybdegående oplysninger om, hvorledes governance vil foregå fremover i Afilias og dotDK regi, herunder særligt nogen oplysninger om alle de forhold, der må have været aftalt og afholdt møder om på nuværende tidspunkt. Hvordan kan man være så forhippet på at kritisere DIFO’s governance, når man fuldstændig vender det blinde øje til, at man er helt på herrens mark i relation til Afilias og dotDK?

Det er klart, at de fire grundlæggere i et vist omfang sætter deres gode ry og rygte på spil ved at optræde i den sammenhæng. Men jeg er sikker på, at selv Nikolaj Nyholm ikke vil stå personligt på mål for, at alle de forhold, der loves i relation til fremtidig governance og andre ting relateret til fremtidig administration af .dk domænet nævnt på dotDK’s hjemmeside også rent faktisk vil blive opfyldt. Jeg ved ikke, hvorledes de andre grundlæggere måtte forholde sig i den sammenhæng. Jeg kender dem ikke nærmere eller har ikke konkret kendskab til dem, der gør, at jeg ved, om de eventuelt står inde for disse oplysninger, og om dette i så fald bør tilllægges en speciel vægt.

Lad mig slutte dette lange indlæg med igen at gentage, at jeg er yderst partisk i denne sag. Jeg mener imidlertid selv, at en upartisk iagttager må stille væsentlige spørgsmålstegn ved troværdigheden af de udfald, der kommer mod DIFO’s governance model og åbenhed, med mindre, at de samtidig følges af en yderst kritisk gennemgang af samme aspekter af Afilias’ og dotDK’s forhold.

Technorati Tags:
afilias, dotDK, DIFO

Som det næppe kan være forbigået nogen, der interesserer for det danske internetsamfund (hvad så end dette må betyde), så har IT- og Telestyrelsen besluttet, at vinderen af udbuddet vedrørende administration af .dk domænet er den irske virksomhed Afilias.

Dette betyder, at Dansk Internet Forum (DIFO) som det klare udgangspunkt udgangspunkt har tabt udbuddet om at komme til – i DIFO’s tilfælde – at fortsætte administrationen af .dk domænet i fremtiden.

Alt er imidlertid ikke afgjort på nuværende tidspunkt, idet Afilias alene vil blive overdraget den tekniske administration, såfremt Afilias samtidig kan skaffe en tilstrækkelig opbakning hertil fra en væsentlig del af det danske internetsamfund. Hvis en sådan opbakning ikke gives, vil det fortsat være DIFO, der gennem DK-Hostmaster A/S, forestår administrationen af .dk domænet i Danmark.

Der foregår således i øjeblikket en væsentlig debat i den anledning – for at sikre den nødvendige opbakning fra det danske internetsamfund. DIFO søger på den ene side naturligvis fortsat at sikre sig opbakning fra den medlemskreds, som DIFO som forening består af i dag, og andre, som måtte ønske at støtte DIFO’s fortsatte administration.

Afilias forsøger naturligvis på den anden side at skaffe sig opbakning fra aktører indenfor det danske internetsamfund til deres administration af .dk domænet. Dette sker gennem etablering af dotDK, som er den forening, der i givet fald skal organisere den politiske del af administrationen af .dk domænet sammen med Afilias, der skal stå for den tekniske del.

Lad mig gøre det helt klart fra starten: Jeg er meget partisk i denne sag, idet jeg støtter DIFO i buddet på fortsat at forestå den politiske administration af .dk domænet.

Dette gør jeg af forskellige grunde, som jeg vil komme nærmere ind på i senere blogposts her og andre steder. På nuværende tidspunkt vil jeg imidlertid blot redegøre lidt for min egen baggrund og historik i forbindelse med administrationen af .dk domænet i Danmark.

Lad mig også starte mig at gøre det fuldstændigt klart, at jeg sidder i bestyrelsen for såvel DIFO som DK-Hostmaster A/S, at jeg har gjort dette siden DIFO blev stiftet den 1. juli 1999 (jeg er således et af de to eneste medlemmer af bestyrelsen, der har været med fra starten), og at jeg lige siden starten har modtaget bestyrelseshonorar for min deltagelse i bestyrelsen på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Det skal også nævnes, at jeg er partner i advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, der ligger hus til sekretariatet for det Klagenævn for Domænenavne, som er uafhængigt af DIFO, men som finansieres af DIFO. Jeg sidder i bestyrelsen for DIFO efter indstilling fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

Her lidt yderligere historik. Faktisk var det således, at FDIH og hedengangne Forening af Internetleverandører (FIL) oprindeligt på foranledning af det daværende Forskningsministerium tog initiativ til at danne det der dengang blev kaldt Internet Danmark – Memorandum of Understanding (IDMOU). Jeg var selv, som del af ledelsen i FDIH på det tidspunkt, ret aktiv i den proces.

Siden da har jeg været tæt involveret i DIFO og DK-Hostmaster A/S. Udover at jeg er blevet udpeget af en organisation (FDIH), der i DIFO sammenhæng repræsenterer de registranter, der er professionelle brugere af domænesystemet i Danmark, så har jeg i høj grad set det som min rolle at medvirke til at sikre den rette balance mellem private og professionelles brugere af domænesystemet, herunder særligt balancen mellem private brugeres interesser og rettighedshavernes interesser i forbindelse med domænenavne.

Der har ofte været en tendens til, at rettighedshavere indenfor varemærkeret og ophavsret har ønsket at udvide de rettigheder, som de har i den ”analoge verden”, således at disse forstærkedes og var mere brede i den digitale verden. Således har der været behov for at sikre, at vi ikke i DIFO ændrede på den fundamentale rettighed for private aktører i den analoge verden, hvorefter de har lov til at anvende i ikke-kommercielle sammenhænge navne og betegnelser, hvis kommercielle anvendelse er beskyttet af en rettighed, f.eks. en varemærkeret.

Repræsentanter for de virksomheder, som har mange varemærker, hvilket først og fremmest vil sige patentbureauer og advokater, har ofte ønsket at udvide denne beskyttelse for deres rettighedshavere, således at private brugeres anvendelse af varemærker i privat sammenhæng i forbindelse med domænenavne blev begrænset. Det har jeg forsøgt at arbejde for ikke skete.

Herudover har jeg set det som en af mine mærkesager også at sikre, at den persondataretlige beskyttelse af private brugere i forbindelse med domænenavne opretholdtes. F.eks. skulle det ikke være lettere at få oplysninger om, hvem der stod bag et domænenavn, blot fordi der var tale om et domænenavn, som var registreret i Whois databasen, end det ellers skulle være i den almindelige verden, når man ville finde ud af, hvem, der stod bag f.eks. et telefonnummer.

Når det så er sagt vil jeg også understrege, at jeg synes, at det er helt fantastisk godt, at vi i Danmark har været igennem denne udbudsproces omkring administrationen af .dk domænet.

Der er ingen tvivl om, at DIFO og DK-Hostmaster A/S er blevet tvunget til at se deres forretning, processer og politik nøje igennem for at sikre, at den var så godt formuleret og tilrettelagt i udbudssituationen. Og der er sikkert meget at gøre bedre.

Det er også klart, at det forhold, at Afilias nu i første omgang har vundet udbuddet betyder, at DIFO må ligge sig endnu mere i selen for at sikre, at man har noget bedre at tilbyde både på det politiske og det tekniske i forhold til Afilias, hvis DIFO skal forsætte administrationen.

Dette er det man kalder konkurrence, og det er rigtigt godt for det danske internetsamfund, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at alle der benytter sig direkte eller indirekte af .dk domæner.

Personligt befinder jeg mig i lidt af et dilemma. På den ene side støtter jeg som nævnt foroven fuldt ud DIFO, og jeg har naturligt min loyalitet, hvor jeg sidder i bestyrelsen og har medvirket i mange år.

På den anden side har jeg stor respekt for mange af de personer, der står bag særligt de nye foreninger, der er etableret i forbindelse med Afilias’ bud på .dk domæneadministrationen. Jeg arbejder således tæt sammen med og har dyb respekt for Nikolaj Nyholm fra den nyetablerede forening dotDK og bl.a. Guan Yang, fra den ligeledes nyetablerede forening af domæneregistranter.

Jeg vil forsøge i nogle blogindlæg i den nærmeste fremtid at redegøre for, hvorfor jeg mener, at DIFO fortsat bør forestå registreringer af .dk domænet.

Technorati Tags:
dotdk, dk-hostmaster, afilias, difo

An interview (in Danish) with author and philosopher Tor Nørretranders, By Allan Alfred, at the Reboot 10 conference in Copenhagen 2008.

Technorati Tags:
tornoerretranders, reboot10, free