OpenLife

Here the webcast from my participation at the Privacy 2.0 panel at New Media Days 2008:

http://www.newmediadays.dk/sw9126.asp

Technorati Tags:
newmediadays, newmediadays2008, privacy2.0

A Danish newspaper – Metroxpress – reported on 17 October 2008 (article via Google translate) that the Danish State Library and the Danish Royal Library are archiving all sorts of information posted by users on the Danish social networking sites such as Arto.dk (a service used primarily by children and teenagers) and dating.dk (a site used primarily for netdating).

The article reported that all publicly available material from these sites is archived, but that private mails remained private and thus not archived. Archiving of all Danish webpages (how a “webpage” is defined as being “Danish” is not explained) takes place four times a year, but certain news sites and the content of dating and other social network sites are archived every day, it is reported.

As could be expected, immediately a discussion has emerged in the Danish media as to whether such archiving is permissible, or not. People against this type of archiving argue that it is an intrusion into people’s privacy, and that it is not acceptable that your children or grandchildren 70 years after your death should experience the exposure - either through direct access or through other’s access - of your personal information about dating preferences and such.

First of all I think that it is important that it is underlined that there are indeed obvious privacy considerations to take into account with respect to the security measures in place the archiving institutions in order to prevent unauthorised access to the archived information during the lifetime of those whose personal information is possessed and stored as part of the archiving.

Worries about security breaches and unauthorised access can by themselves be sufficient reasons to stop archiving such personal information. However, in the following I assume (possibly without sufficient grounds) that the security is adequate.

Second I also think that it is important to emphasise that it is only relevant to discuss whether archiving of information is a problem or not, if the information is covered by with what we normally by common sense and by legal definition consider as personal information. When we are talking about information relating to dating sites, I think that most people would agree that such information is personally sensitive and thus covered by the need for some sort of privacy even though that this information is made publicly available by the profiled persons.

It is probably a different situation with respect to much of the information published on other social networking sites such as Facebook, LinkedIn and alike. Again from a legal point of view much of this information will without doubt be considered as personal information covered by privacy protection.

It is however my opinion that the need for protection of such information from privacy law is not that important, when you consider that people voluntarily and without any inhibitions publish this information on publicly available websites. But this is, as I mentioned, a policy view from my side, not a legal view.

Back to the question: Is it a problem that the Danish state archives such information, which in many cases is personal information covered by data protection regulation and makes it available after 70 years for the general public and maybe also available before in certain special cases for research purposes?

I think that this question has to be answered as all other questions related to calls for protection of private individuals’ privacy. The need for privacy has to be carefully balanced against the need for openness in a democratic society. And In this case I think that the decision should come out clearly in favour of the need for openness!

I must say that I am very excited about the hugely increased possibilities for research within history and sociology, and probably also other scientific areas that are enabled in a world where a lot of information can be stored digitally and used by future generations.

Such digital archives create completely new data that historians or other researchers or scientists did not have access to before. Imagine how much interesting insight into our ancestors’ life we would have, if our historians had access to similar information about the lives of ordinary and extraordinary people, e g 100 years ago.

As for the privacy of those people whose personal information might be used for such research, I do not think that there is very much concern here. These people are long dead, and their feelings are thus not relevant anymore.

As for the privacy of their children or grandchildren I do not think that these are relevant interests to take into consideration. Privacy laws as we know them right now clearly only take into consideration the privacy of those whose personal information is in question.

So let us get more archiving for the public good, and let us focus our attention to securing that the archives are not accessed by the wrong people or used for the wrong purposes.

Technorati Tags:
privacy, digitalarchiving

(from right to left: Tuula Vainonkulma-Paananen, Ficora (.fi); Hilde Thunem, Norid (.no); Per Kølle, DK Hostmaster (.dk) and Danny Aerts, vd .SE)

While we in Denmark are eagerly awaiting NITA’s final decision on who will administer the .dk ccTLD over the next 6 years - DIFO or dotDK (DK-Hostmaster or Afilias), I participated in a panel in InternetDagarna08 where the four nordic countries presented their current ccTLD set-up.

Here are my slides:

http://www.slideshare.net/vonhaller/presentation-difo-dkh-21-10-2008-presentation/

Technorati Tags:
DIFO, dk-hostmaster, internetdagarna08

Also next week and also in Stockholm, I will be attending InternetDagarna ‘08 (Internet Days’08) to represent DK-Hostmaster A/S and Dansk Internet Forum (DIFO), two organisations where I have been a board member since 1999, on a panel named:

Four Nordic registries look into the future
The Nordic domain registries have different corporate structures, from government (Finland) to outsourcing (Denmark) and private foundation (Sweden). Furthermore they work under different sets of rules. We look at advantages and disadvantages of each model and ask what we can learn from each other.

Technorati Tags:
DIFO, DK-Hostmaster, InternetDagarna08

On 5 September 2008 the Eastern division of the Danish High Court (Østre Landsret) issued a decision in an appellate case dealing with liability for illegal file sharing over a wireless access point.

The decision does not break any new ground in the sense that it follows an established procedural rules under Danish law regarding allocation of burden of proof in compensation claims. However, the decision is noteworthy as it states - what really ought to be self-evident - that in a legal environment that increasingly has been under pressure to accommodate the interests of holders of intellectual property rights as opposed to those of ordinary internet users:

copyright holders will have to prove like any other claimants in compensation claim suits that you actually committed a copyright violation and thus cannot - as was asserted by the copyright holders under the case - demand that the burden of proof is reversed to you so that it is you that have to prove that you did not commit the violation.

Here are the facts from the two similar cases that resulted in similar decisions from the Danish Appellate Court. The two defendants were both subscribers to Internet connections provided by a large Danish ISP. The defendants had not secured the routers with passwords or the like. People could therefore without permission access both the defendants’ computers and via these the Internet via the open WIFI access points.

In both cases the court considered it established through the evidence presented by the plaintiffs that via the two defendants’ internet connections unauthorised illegal copies of music files had in fact been made available for users of certain specific file sharing services. Even though that this is not clear from the court’s decision, the situation seemed to be that someone – according to the defendants, not themselves – had downloaded a file sharing client via the unsecured WIFI access point and installed it on the PC’s of the defendants and thereby made the illegal files found on the file sharing service available through the defendants’ WIFI access points with the PC’s serving as file sharing nodes.

The case was brought before the court by a number of Danish music rightsholders and their associations that claimed compensation for their alleged economic losses due to unauthorised making available of the music that had taken place via the defendants’ network connections.

The plaintiffs asserted that it was the defendants who were liable for the illegal file sharing that had taken place via the defendants’ internet connections, even though it was not established that the violations had in fact been committed by the defendants. The assertion was that the defendants consequently had to prove that they had not themselves undertaken the file sharing, if they were to avoid being liable for it. In other words, it was the plaintiff’s position that in this case a reverse burden of proof was to be applied when it was established – such as it was the case – that the internet connection had in fact been used for a copyright violation.

The Appellate Court found – as did the Court of First Instance – that a rule constituting a reversed burden of proof did not apply in the two cases. As in both cases it was indeed possible that many more users than the defendants had been using the defendants’ network connections and as the plaintiff had not shown that the defendants and nobody else had undertaken the observed file sharing, the court decided to acquit the two defendants.

The decision makes it clear that under Danish rules on copyright and civil procedure it is not sufficient for the plaintiff to establish that a specific copyright violation has taken place via an IP-address in order to make the owner of that IP-address liable for the violation. It is also necessary to establish that it is in fact the defendant who has committed the violation. In reality this is merely an application of the normal principle of the allocation of the burden of proof according to Danish law between plaintiff as the claimant and the defendant.

The decision makes clear that in the future, rightsowners who have suffered a violation will have difficulties in many cases making Internet users liable for file sharing activities as the IP-address used for the file sharing often will have many actual or potential users. These can be users of an internet connection within a household or unauthorised users who have locked-in or hacked their way into a wireless or wired network.

Another venue for the rightsholders - which was not to my knowledge pursued during the two cases - would be to claim that the defendants are liable due to what under American law would probably qualify as contributory negligence. The negligence on the part of the defendants would consist in not securing their WIFI access points. Whether such argument woyuld hold remains to be seen.

In a press release (Google translation from Danish into English) the plaintiffs have made clear that they will apply for a permission to have the case tried before the Danish Supreme Court.

Furthermore as spokepersons of the plaintiffs have mentioned in the press (Google translation from Danish into English) that if the decision is not granted review before the Supreme Court or if a decision in the Supreme Court confirms the Appellate Court’s decision, the different Danish rightowners’ associations that were part of the plaintiff’s consortium will probably ask the Parliament for a change of law.

That a plaintiff will have to prove that the defendant acted in a way that made that person liable – and not the other way around – is a fundamental procedural principle according to Danish law – and I guess also in most other legal systems. It is hard to see why narrow interests of rightsholders should justify any deviation from that principle.

The interests of the society as a whole in making it easier for rightsowners to pursue their claims in cases of file sharing seem negligible compared to society’s interests in maintaining firm and fair procedural rules concerning burden of proof.

Technorati Tags:
copyright, reversedburdenofproof, ifpi

Det er altid vigtigt, at man kender de økonomiske incitamenter hos personer, der udtaler sig for eller imod et givent forhold. Hvor det måske ikke er så vigtigt en persons kulturelle, religiøse eller seksuelle baggrund og præferencer, når vedkommende udtaler sig, mener jeg, at der aldrig kan være grunde til, at personen ikke spiller med åbne kort, når det skal vurderes, om man nu synes, at en udmelding fra vedkommende er troværdig.

Dette gælder også i vurderingen af de udsagn og holdninger, der bringes på banen i debatten for eller imod dotDK og/eller DIFO. Da nu også spørgsmålet omkring den økonomiske interesse, som de personer, der er involveret i DIFO og DK Hostmaster, er bragt på banen flere gange, er det vel så også på dette område fornuftigt at vende fokus mod åbenheden herom hos dotDK og Afilias.

Jeg har tidligere åbent fortalt om mine økonomiske interesser i DIFO og DK-Hodtmaster. Jeg sidder som nævnt i bestyrelsen for DIFO og DK Hostmaster. For at gentage her, så modtager jeg et bestyrelseshonorar i de 2 bestyrelser på 50.000 kr. i hver af bestyrelserne for sædvanligt bestyrelsesarbejde, hvilket vil sige en 4 til 6 møder om året samt deltagelse på generalforsamlinger og strategimøder. Herudover er det advokatkontoret, som jeg er tilknyttet vært for sekretariatet for Klagenævnet for domænenavne.

Og endelig bør jeg vel også nævne, at deltagelse i DK-Hostmaster og DIFO er med til at udvide og vedligeholdelse mit brand (nogen vil her sikkert sige forringer mit brand) som advokat og netværk, hvilket jeg håber medfører mere advokatarbejde til mig og flere penge i kassen.

Som nævnt i denne artikel i ComputerWorld, modtager Mads Bryde Andersen som formand et honorar, der svarer til det dobbelte af menige bestyrelsesmedlemmer. Udover bestyrelseshonoraret er der ingen i DIFOs eller DK-Hostmaster A/S’ ledelse (udover Per Kølle, der jo er direktør), der modtager direkte eller indirekte betaling for det arbejde, som vi udfører for de to organisationer. Der er ingen, hvis virksomheder eller organisationer modtager modtager konsulenthonorarer, administrationstilskud, lejeindtægter eller lignende fra DIFO eller DK-Hostmaster A/S.

(Jeg skal nok i en anden e-mail redegøre nærmere for det økonomiske mellemværende mellem DK-Hostmaster A/S og det advokatfirma - Bender von Haller Dragsted, hvor jeg er medpartner - sekretariatet for Klagenævnet for Domænenavne, idet jeg kan oplyse, at dette er baseret rent på kostpriser)

Jeg vil på det personlige plan medgive, at jeg sjældent har været ude for en bestyrelsesformand, der har udvist større indsats end Mads har - og også før hele debatten omkring DIFO’s fortsatte administration men i det hele taget lige siden, Mads påtog sig denne opgave for nogle år siden. Der er derfor efter min opfattelse ingen som helst tvivl om, at den indsats, som Mads yder i de 2 bestyrelser i høj grad retfærdiggør bestyrelseshonoraret både konkret, men også generelt ud fra de priser, der betales for bestyrelsesarbejde af tilsvarende karakter.

Valget til bestyrelsen i DIFO og derigennem til bestyrelsen i DK-Hostmaster A/S sker for to år ad gangen på DIFOs årlige generalforsamlinger. Der har været en del udskiftninger i bestyrelserne i de 9 år, som DIFO har eksisteret. Det er vist kun Mads og jeg, der har siddet i bestyrelserne gennem hele perioden.

Det er muligt, at man kan betragte de “gamle” DIFOs medlemmers valg af bestyrelsesmedlemmer som udtryk for beslutninger i en “lukket klub”. Det giver imidlertid slet ikke mening, at man kalder bestyrelsesmedlemmerne på det personlige plan for “et lukket netværk”. Størstedelen af medlemmerne sidder ikke med hinanden i andre bestyrelser - nogen gør - og jeg kendte ikke en stor af mine nu medbestyrelsesmedlemer, før de blev valgt ind i DIFOs bestyrelse.

Min klare holdning er, at det arbejde der har været foregået i DIFOs og DK-Hostmaster A/S’ bestyrelse har været klart på højde rent kommerciel med arbejdet i de andre bestyrelser, som jeg har deltaget i, og væsentligt højere end i mange af de andre bestyrelser i offentlige eller quasi-offentlige råd og lignende, som jeg har deltaget i. Det kan andre naturligvis være uenige i, men jeg tror det bliver svært at sandsynliggøre, at arbejdet i bestyrelserne ikke har været klart acceptabelt og fornuftigt uden at skulle fortabe sig i ren udokumenteret mudderkastning.

Når det så er sagt, så må det være relevant at få de tilsvarende oplysninger fra dotDK og Afilias.

For det første opfordres hermed Afilias til at oplyse, hvad bestyrelsesmedlemmer i Afilias og/eller det forventede stiftede driftsselskab i Danmark, vil blive betalt direkte eller indirekte for deres deltagelse i de respektive bestyrelser her.

Det vil være rart at få grundlaget for honorarets størrelse oplyst, da det danske driftsselskab jo vil blive ejet dotDK, men at en del af de ydelser, som tidligere ville blive leveret af DK-Hostmaster A/S nu vil blive leveret af Afilias (og ikke af det danske driftselskab).

Det er nok klart, at Afilias’ engelske ledelse ikke læser denne blogpost, hvorfor det vil være rimeligt, at initiativtagerne til dotDK viderebringer denne forespørgsel og sørger for, at dette besvares. Det vil være i danske Internet samfunds interesse.

For det andet opfordres initiativtagerne til dotDK at oplyse, hvilke fordele af økonomisk karakter, som de forventer at få ved deltagelsen i arbejdet med etablering og videre drift af dotDK. Her tænker jeg på direkte og indirekte økonomiske fordele i form af bestyrelseshonorar, men også i form af andre aftaler med Afilias eller personer og selskaber, som har relation til Afilias.

Initiativtagerne bør redegøre for deres økonomiske incitamenter som minimum i det omfang, som jeg har gjort foroven. Det er selvsagt af stor værdi for vurderingen af disse initiativtageres uvildighed, at sådanne forhold lægges helt klart fra starten.

For det tredje opfordres initiativtagerne til at fortælle, hvorledes de forventer, at bestyrelsen i foreningen dotDK skal aflønnes for sit arbejde først og fremmest i relation til eventuelle bestyrelseshonorar.

Endelig ville det for det fjerde være hensigtsmæssigt, hvis offentligheden fik kendskab til de økonomiske forhold mellem dotDK og Afilias. Hvad har Afilias betalt i forbindelse med udbudsprocessen til IT- og Telestyrelsen, for advokatbistand, til kommunikationsrådgiver og til andre konsulenter? Hvorledes forventer Afilias at få disse udgifter betalt? Kommer dette til at ske ved direkte eller indirekte betalinger fra dotDK?

Det er klart, at ingen af initiativtagerne kan bestemme over og forpligte de øvrige initiativtagere, dotDK eller Afilias til at lægge honorarerne på et givet niveau i fremtiden. Det kunne dog være rart, hvis offentligheden kunne få et æresord på, f.eks. at man ikke vil være med til at vedtage eller modtage honorar over et vist beløb.

Det er kun, når vi får alle disse oplysninger på bordet, at det kan vurderes, om alle os, der plaprer op i debatten, er troværdige eller ej på den økonomiske side!

Technorati Tags:
afilias, DIFO, dotDK

I den spændende debat, der jo fortsat pågår mellem støtter til DIFO og støtter til dotDK, om hvem skal overtage eller fortsætte administrationen af .dk domænet, forekom det i starten, at dotDK støtterne portrætterede deres projekt blandt andet som noget hen i retning af græsrødernes opgør med establissamentet, som de “menige” Internet brugeres revolte mod det tyrani, som angiveligt var lagt for dagen af den “gamle og lukkede” etablerede danske organisationsverden.

I et eller omfang fandt jeg ikke, at denne karakteristik af de to sider var helt uden hold i virkeligheden. Andre steder har jeg medgivet, at DIFO (DIFO 1.0) har været præget af lukkethed (dog ikke noget, der ligner den lukkethed, som dotDK og Afilias har praktiseret før og efter, at de har vundet udbuddet).

Men er realiteten i dag ikke en anden. Jeg synes, at der noget der tyder på, at dotDK mere er “elitær” end DIFO (som dog i høj grad har “eliten” blandt organisationer i sin medlemskreds). Er dotDK i vikelighed en “elitens projekt” med rod i gruppe kloge hoveder i den Danske Internet verden, der bare “ved alting meget bedre end alle os andre”. (Uhaa, her lyder jeg jo nærmest som deltager i en kulturkamp

Her er et par bemærkelsværdige forhold:

1. Græsrodsorganisationer som DKUUG, PROSA (måske ikke helt en græsrodsbevægelse, men alligevel) og senest IT-politisk forening støtter om DIFO (se blogposten hos Per Palmkvist Knudsen).

2. Facebook gruppen “Bevar .dk domænet uafhængigt!“, der er pro DIFO, har væsentligt flere medlemmer (sidste optælling siger 2.279 medlemmer) end den modsvarende gruppe “Vi støtter dotDK’s bud på .dk” (sidste optælling siger 108 medlemmer). Jeg mener, at hvis man ikke kan mobilisere sine græsrødder på fjæsbog, hvad er man så værd

3. Det ser ud til, at stort hele det politiske spektrum støtter op om DIFO, hvilket også vil sige DF, Enhedslisten og SF. Jeg ved, at man ikke skal deducere fra holdningen blandt folketingets partier til den skinbarlige sandhed, men det er ret bemærkelsværdigt, at ikke en af partiernes ordfører har fundet det opportunt at kaste sine lod i dotDKs vægtskål.

4. Endelig synes jeg at fornemme, at der er et klart flertal af proDIFO kommentarer på alle de bogs og nyhedsites, hvor debatten kører. Og jeg synes, at dette billede holder ganske godt også efter, at kommentarer fra Tordenskjolds soldater er frasorteret. Her tænker jeg på folk som mig selv og andre med stor kærlighed til DIFO på den anden side og på den anden side alle de tilbageblivende folk i den første registratorforening, der har en klar økonomisk interesse i dotDKs shared registry model. Det er klart, at denne optælling på ingen måde er empirisk understøttet.

Tilbage sidder jeg mig indtryk af, at dotDK og Afilias ikke blot har håndteret deres kommunikation med det danske Internetsamfund ualmindeligt dårligt (her tænker jeg på den groteske manglende åbenhed og nogle af presseudtalelserne fra Kim Viborg Andersen), men at man ganske enkelt ikke har været i stand til at mobilisere de så berømte græsrødder.

Det er således tænkevækkende, at dotDK, som lover, at de indvarsler en ny tid med brugerdeltagelse, græsrodsdemokrati og meget andet godt, slet ikke har kunne leve op til løfterne i denne periode, hvor man om på noget tidspunkt havde haft grund til at vise, hvad man duede til. Og struktur og indhold på dotDKs egen støtteside er bestemt ikke imponerende.

Vi kommer forhåbentlig snart til at se de 12-17 støtteerklæringer, som siges at være i hus, men indtil videre ser det ud til, at der reelt er meget lidt “folkelig” opbakning til dotDK. Det er meget skuffende, da det ellers var her, at dotDk kunne have præsenteret sig som et alternativ til DIFOs governance model.

Technorati Tags:
afilias, DIFO, dotDK

Debatten om .dk domænets fremtid fortsætter. Indtil videre har den været ført via blogindlæg og via artikler i pressen. I torsdags deltog jeg imidlertid for første gang i et møde arrangeret af af IT politisk forening, hvor både repræsentanter fra DIFO og dotDK var til stede. I fredags var jeg til et radiointerview i DR-Byen, hvor også Nikolaj Nyholm fra dotDK deltog.

Jeg synes debatten har været overordnet god og konstruktiv, og den har i hvert fald givet mig selv mulighed for at revurdere mange af mine tidligere opfattelser om de forskellige problemstillinger.

Debatten har ikke fået mig til at ændre mit synspunkt, om at det danske Internet samfund bør vælge DIFO som den fortsatte administrator af .dk domænet. Denne holdning er jeg tværtimod blevet styrket i.

Jeg er imidlertid blevet mere overbevist om, at det er nødvendigt, at det brede internet samfund inddrages i en åben og velinformeret debat om, hvorvidt man ønsker en administration af .dk domænet baseret på sole registry modellen eller administration på grundlag af shared registry modellen. Jeg vil over weekenden forsøge at formulere mine holdninger og betragtninger på disse to områder.

Resten af dette indlæg vil imidlertid handle om et af de mest ophedede emner for debatten torsdag og fredag, nemlig Afilias’ og dotDKs udtalte mangel på åbenhed i forbindelse med kommunikation dels om indholdet af det tilbud, som de har afgivet, dels om forholdet mellem .dk og Afilias, dels om de konkrete fremtidige deltagere i .dk foreningen.

Jeg tror alle på debatten på mødet i torsdag var helt enige om en ting, at det var forkert af dotDK og Afilias, at de ikke har villet offentliggøre det tilbud, som de har vundet udbuddet på grundlag af. Både Nikolaj Nyholm og Kim Viborg Andersen, der var blandt repræsentanterne for dotDK og Afilias på torsdagens møde, indrømmede og undskyldte, at de havde begået en fejl på dette område.

Jeg mener, at det igen bør understreges, at det har været en kæmpefejl, og at fejlen i øvrigt fortsat ikke i skrivende stund er berigtiget. Tilbudsmaterialet er således forstsat ikke blevet frigivet, således at jeg og andre, der ønsker at vurdere .dk og Afilias heller ikke på nuværende tidspunkt kan foretage denne vurdering på et fornuftigt grundlag.

Det skal retfærdigvis siges, at både Nikolaj og Kim forpligtigede sig til, at dette tilbudsmateriale ville blive frigivet først komne mandag.

Men denne kæmpe fodfejl mener jeg ikke blot kan “klares” med en undskyldning fra dotDK og Afilias’ side, idet fejlen efter min opfattelse “dækker over” en afgørende svaghed ved konstruktionen Afilias og dotDK.

Den manglende åbenhed fra Afilias og dotDK er naturligvis først og fremmest en stor fejl af den grund, at ingen i det danske Internet samfund, der skulle tage stilling til, hvorvidt dotDK og Afilias kunne få deres støtte, kunne få noget grundlag for at vurdere dette.

Vi har således alle sammen famlet fuldstændig i blinde – og gør det principielt stadig indtil at tilbudsmaterialet og andet relevant materiale er offentliggjort – med hensyn til, hvad Afilias’ tekniske løsning nærmere gik ud på, hvor aftalen mellem Afilias og .dk om Afilias’ fremtidige administration af .dk domænet skulle gå ud på, hvorvidt .dk var en stiftet forening eller ej, og således også om hvilke vedtægter med regler om indflydelsen etc. den politiske del af administrationen skulle foregå på grundlag af.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorledes at dotDK og Afilias’ initiativtagere på nogen måde kan have forestillet sig, at nogen ville tage det alvorligt at støtte deres initiativ, når de ikke vil fortælle, hvad det mere præcist gik ud på.

Jeg må også indrømme, at jeg synes at de undskyldninger, der er blevet givet af Kim og Nikolaj på mødet i torsdag og af Nikolaj i Harddisken fredag ikke er specielt troværdige.

Kim og Nikolaj siger, at da de i starten af juli fandt ud af, at Afilias og dotDK havde vundet udbuddet, vurderede du, at de skulle bruge tiden på andre ting end at være åbne og orientere Internet samfundet. Nikolaj har anført, at man først ville sikre sig “den formelle støtte fra de nødvendige 4 organisationer”.

Jeg har så stor respekt for særlig Nikolaj’s person i denne sammenhæng, at jeg ikke forestiller mig, at han som, hylder princippet om åbenhed helt generelt, fuldstændigt har overset behovet for at orientere offentligheden generelt og det danske Internet samfund i særdeleshed i forbindelse med indholdet af det omstridte tilbud. Jeg tror nærmere, at den manglende åbenhed beror på andre forhold.

Min teori er, at den manglende åbenhed først og fremmest skyldes det forhold, at Afilias, som en kommerciel virksomhed ikke ønskede denne åbenhed på det pågældende tidspunkt. Tilbuddet indeholder muligvis forretningshemmeligheder, som man ikke som en stor kommerciel virksomhed blot ønsker at give frit til offentligheden uden nærmere overvejelser.

Her er vi så ved én af kernepunkterne. DIFO ejer DK Hostmaster og kan således i et og alt diktere, hvorledes DK Hostmaster skal agere i alle forholdene vedrørende DK Hostmaster’s drift. Sådan forholder det sig ikke i forholdet imellem dotDK og Afilias (idet jeg igen her må sige, at jeg kan ikke helt gennemskue, hvad forholdet er, da indholdet af tilbuddet ikke foreligger, og da øvrig dokumention for forholdet mellem dotDk og Afilias heller ikke foreligger).

Så meget må nok ligge klart, at forholdet imellem Afilias og .dk nok snarere tenderer til at være det omvendte end i forholdet mellem DK Hostmaster og DIFO. Afilias ejer naturligvis ikke foreningen .dk (dette er juridisk umuligt), men jeg mener, der er god grund til at tro, at Afilias vil kunne udøve en eller anden form for indflydelse på dotDK (måske ligefrem indirekte kontrollere), der er helt anerledes i forhold til den indflydelse, der ydes fra DIFO’s side overfor DK Hostmaster A/S.

Og når man så ikke engang på nuværende tidspunkt ved præcist, hvad vilkårene i den aftale, der måtte være mellem Afilias og dotDK måtte gå ud på, så mener jeg, at valget mellem DIFO og dotDK på dette område er relativt klart:

Hvis man ønsker maksimal brugerindflydelse over administrationen af .dk domænet, så bør man vælge den politiske organisation, der skal styre dette, hvor brugerindflydelsen er størst, og det er efter min opfattelse klart i DIFO.

Man kan også udtrykke ovennævnte lidt drillende: Som én af repræsentanterne fra dotDK i fredags udtrykte det overfor for mig, da jeg spurgte, hvorfor man ikke blot allerede i torsdag offentliggjorde tilbuddet, når man nu gerne ville. Hertil fik jeg svaret: “Vi skal jo først spørge Afilias”.

Technorati Tags:
DIFO, dotDK, Afilias

Der er fremkommet en hel del kritik mod den måde, som DIFO har forvaltet .dk domænet. Det er vist ingen hemmelighed. En del af den kritik har været uberettiget. Men en del af kritikken er helt klart relevant, og noget af den – må jeg selv som mangeårigt bestyrelsesmedlem i DIFO og DK-Hostmaster indrømme – berettiget.

Det vil dog altid være således, at en etableret organisation, der i en periode ”har siddet på flæsket” bliver udsat for kritik. Det er helt naturligt og kun godt. Som tidligere nævnt er hele processen omkring udbuddet af .dk administrationen en særdeles velkommen mulighed for at diskutere DIFO’s rolle godt og grundigt og komme med alle mulige ideer om, hvordan at administrationen kan forbedres fremadrettet.

Her forudsætter jeg naturligvis, at det er DIFO, der også i fremtiden kommer til at administrere .dk domænet. Der er naturligvis en risiko for, og den er jo ganske stor, at det er dotDK og Afilias, der kommer til udfylde denne rolle. I dette tilfælde er noget af det, som jeg nævner forneden, irrelevant, men en del vil dog imidlertid kunne benyttes også af dotDK og Afilias i forbindelse med deres i så fald fremtidige administration.

Hvis DIFO således fortsætter med administrationen af .dk domænet, vil jeg aktivt som bestyrelsesmedlem af DIFO, i hvert fald indtil jeg ikke måtte blive genvalgt om et år eller to, så længe som mit nuværende mandat løber, medvirke til, at følgende forslag bliver aktivt og seriøst behandlet i DIFO’s bestyrelse:

1. Mere åbenhed
2. Direkte valg til valg af bestyrelsen
3. Beslutning om valg af registratormodel
4. Flere pilotprojekter
5. Fuldstændig onlinebehandling af administrationsprocessen

Til de enkelte punkter har jeg følgende kommentarer:

Ad 1 Mere åbenhed

Jeg mener, at DIFO bør aktivt medvirke til, at flere organisationer søger optagelse i DIFO, og at internetsamfundet ”at large” deltager mere aktivt og i den forbindelse mere aktivt konsulteres i forbindelse med DIFO’s løbende virke og alle de beslutninger, der skal tages i den forbindelse.

Lad mig først sige, at jeg ikke mener, at DIFO’s vedtægter bør ændres, således at kriterierne for optagelse af nye medlemmer i medlemskredsen ændres. Jeg mener fortsat, at det er en betingelse, at medlemmer skal være foreninger, der opkræver kontingent af sine brugere. Ellers kan vi nemt komme ud i en situation, at en masse foreninger på en, to eller tre medlemmer, der blot er oprettet proforma, søger om optagelse. Dette mener jeg klart vil skade demokratiet.

Jeg mener også, at den hidtidige måde at køre bestyrelsesarbejdet på skal fortsætte. Jeg er således helt uenig i det forslag, som Foreningen af Danske Domæneregistranter er kommet med om, at bestyrelsesreferater skal være åbne. Så vidt jeg kan se, ligger end ikke samme forenings bestyrelsesreferater tilgængelig på deres website.

Det er egentligt kendt – og har intet at gøre med ønsket om at være specielt lukket – at man ikke kan forvente et konstruktivt bestyrelsesarbejde, hvis alt, hvad der bliver sagt på bestyrelsesmøderne, bliver refereret udenfor de fire vægge.

Derimod vil jeg foreslå, at der efter hvert bestyrelsesmøde offentliggøres beslutningsreferater, som der, via et moderne website, gives den fulde offentlighed mulighed for at give feedback på.

Ad 2 Direkte valg til valg af bestyrelsen

Jeg er ikke tilhænger af, at hele eller flertallet af DIFO’s bestyrelse skal vælges ved direkte valg, således at valg sker uden om de medlemsorganisationer, som foreningen i øvrigt måtte bestå af.

Min holdning er den, at modellen med mere eller mindre repræsentative bruger- og leverandørforeninger er god og i overensstemmelse med den tradition, som vi har i Danmark på dette punkt.

Jeg mener til gengæld også, at det er helt nødvendigt, at de foreninger, der nu er etablerede og som har særlig domæneregistrering og -administration som beskæftigelsesområde, hvilket altså vil sige foreninger for registranter og registratorer, skal optages i foreningen og deltage aktivt heri. Deres input er meget vigtig.

Til gengæld er jeg klart af den opfattelse, at det forhold, at man mener – ofte med rette – at man har særlig forstand på indenfor et særligt område, ikke retfærdiggører, at den viden skal give større indflydelse end den umiddelbart giver gennem overtalelsens magt i forhold til, at andre organisationer rent medlemsmæssigt måtte repræsentere betydeligt flere personer og virksomheder med interesse i domæneforhold.

Dygtigt og relevant input i forbindelse med domæner er meget vigtigt, men der udvises ofte fra sådanne eksperter den samme form for arrogance, som den etablerede organisationsverden måtte udvise overfor nyetablerede foreninger. Det er hele samfundet - og ikke kun de specielt indviede - der har interesse i et godt og velbalanceret .dk domæne.

Jeg synes imidlertid, at det er en rigtig god ide at kigge på, hvorvidt der kunne etableres en ordning, hvor en mindre del, måske et eller to medlemmer af DIFO’s bestyrelse, blev valgt direkte af indehavere af .dk domæner.

Dette vil give en interessant mangfoldighed i bestyrelsen. Derudover vil det være et utroligt spændende teknisk og demokratisk projekt at forsøge med nogle af de første fuldstændigt online baserede valg i Danmark. Det ville sikkert heller ikke være så svært at administrere – i hvert fald ikke på det teoretiske plan – da de stemmeberettigede vil være dem, der var registrerede i Whois databasen.

Ad 3 Beslutning om registratormodel

I lyset af mit tidligere indlæg om det problematiske i, at der ved udbuddet allerede fra IT- og Telestyrelsen er valgt den fremtidige registratormodel – ”sole registry” overfor ”shared registry” – mener jeg, at det vil være meget vigtigt, at DIFO efterfølgende sætter en offentlig debat i gang om, hvilken model, der skal gælde fremtidigt. Denne debat skal være helt og holdent fordomsfri og på igen måde give præference til status quo.

Debatten skal afklare, hvilke hensyn, der skal være bærende for, hvilken model, der skal vælges, og hvilke egenskaber, de forskellige modeller så har for at opfylde de forskellige kriterier for succes.

I sidste instans må det være DIFO, der træffer beslutningen herom, men det skal være yderst vigtigt, at der gives meget input fra ”græsrødder” og eksperter fra ind- og udland.
Man kunne i det hele taget lade sig inspirere af den proces, der kørte, da open source licensen General Public License (GPL) skulle opgraderes fra version 2 til version 3.

Ad 4 Flere pilotprojekter

Jeg mener, at DIFO skal gå i front i relation til at udvikle og implementere forskellige standarder og projekter, der ligger inden for DIFO’s formål, hvilket skal være at sikre infrastrukturen i forbindelse med DNS-systemet. Imidlertid kunne sådanne projekter som f.eks. openID være meget relevante at få drøftet yderligere og eventuelt finde en rolle herfor i DIFO regi.

Det bemærkes dog her, at dette netop også er et af de punkter, som DIFO i sit tilbud har sagt, at man ønsker at kigge nærmere på. Men der bør sættes en proces i gang, hvor at der fra DIFO’s medlemskreds og fra internetsamfundet generelt i Danmark – og egentlig også fra udlandet – indhentes forslag og inspiration til, hvilke nye pilotprojekter, der kunne sættes i gang.

Ad 5 Fuldstændig onlinebehandling af administrationsprocessen

Det er bestemt ikke således, at DIFO ikke indtil i dag har haft fokus på at forenkle administrationen og i den forstand spare penge ved at køre så meget heraf via online registrering, anvendelse af e-mail, elektroniske betalinger osv. Dette arbejde er imidlertid ikke færdigt endnu, og grunden til, at det endnu ikke er gennemført 100%, er, at man i DIFO af politiske hensyn har valgt også at tage hensyn til, at der er en del af registranterne – om end færre og færre hver dag – som stadig ønsker at modtage korrespondance og foretage betalinger på den gammeldags måde.

Min personlige holdning her er, at vi er ved at nå til det punkt, hvor hensynet til dette mere ellr mindre ”selvvalgte digitale B-hold” ikke bør vægtes særligt højt. DIFO bør gå forrest i relation til at realisere fordelene ved fuldstædig internetbaseret sagsbehandling.

Jeg vil altså slutte dette indlæg med at understrege, at ovennævnte ikke er udtryk for et flertal i DIFO’s bestyrelses tanker om, hvor man vil hen i fremtiden, men alene et udtryk for, hvad jeg gerne vil forpligtige mig til at arbejde for fremadrettet.

Hvis man er enig i nogen af disse forhold, er det nu, man skal søge at påvirke DIFO i den retning. I hvert fald punkt 3 omkring valg af registratormodel er det relativt sandsynligt, at man ikke vil kunne få nogen som helst indflydelse på, hvis man vælger at støtte dotDk og Afilias.

Technorati Tags:
afilias, DIFO, dotDK

Jeg har nu gjort, hvad jeg mener, at alle virksomheder, organisationer og privatpersoner, der er registrant af et .dk domæne, burde gøre med det samme: Jeg har meldt mig ind i den nystiftede Foreningen af Danske Domæneregistranter.

Jeg kan helt tilslutte mig foreningens målsætning således, som den er udtrykt på foreningens hjemmeside

Foreningen af Danske Domæneregistranter arbejder for et .dk der tager hensyn til registranternes behov. Et .dk der ikke altid er bagud i forhold til den globale udvikling, uden telefonopkald eller overflødig papirnusseri. Et .dk hvor der lyttes til kunderne.

Vi mener at registranterne skal have direkte indflydelse på .dk. Kun ved at inddrage registranterne, kan vi opnå tilgængelighed, gennemsigtighed, effektivitet og sikkerhed for .dk.

og i foreningens vedtægters formålsparagraf:

Foreningens formål er at fremme danske domæneregistranters interesser ved at arbejde for

a) en hurtig, effektiv, driftssikker og billig administration af topniveausdomænet .dk hvor alle sædvanlige forretningsgange sker i realtid.

b) rimelige regler og procedurer for behandling af tvister vedrørende domænenavne.

c) et regelsæt for topniveausdomænet .dk der tilgodeser registranternes interesser.

Der hvor jeg ikke er enig med foreningens bestyrelse er i, hvorledes dette formål realiseres.

Jeg kan læse på foreningens hjemmeside, at de tre bestyrelsesmedlemer, der i følge et af bestyrelsesmedlemmerne Jacob Bøtter var de eneste deltagere på den stiftende generalforsamling, besluttede følgende:

Ved den stiftende generalforsamling blev følgende vedtaget:

Med udgangspunkt i dotDK’s bud på administration af topniveaudomænet .dk og under den forudsætning at den tekniske administration varetages af Afilias, støtter foreningen dotDK’s bud og udtrykker sin tillid til de fire grundlæggere af dotDK. Bestyrelsen skal være med til at sikre gennemsigtigheden og demokratiet i dotDK og arbejde for at promovere dotDK overfor det danske internetsamfund.

Der blev ikke vedtaget noget kontingent.

Min holdning er klart, hvilket jeg jo har gjort gældende til hudløshed blandt andet på denne blog, at registranternes interesse tjenes bedre ved fortsat at støtte op om DIFO.

Nu vil jeg kontakte foreningens bestyrelse og opfordre dem til at indkalde til et snarligt medlemsmøde, hvor det drøftes, om man skal støtte op om dotDk eller DIFO.

Jeg kan forstå på Jacob Bøtter fra hans kommentarer på Per Palmkvist Knudsens blogindlæg om gradbøjning af åbenhed, at der er 33 medlemmer i foreningen i dag. Disse bør vel høres i en så vigtig sag.

Jeg kan ikke forestille mig andet end, at bestyrelsen i Foreningen af Danske Domæneregistranter er indstillet på at lægge dette vigtige spørgsmål ud til diskussion blandt sine medlemmer, således der kan føres end åben debat og træffes et valg ikke blot på grundlag af en stiftende generalforsamling med 3 deltagere.

Ovennævnte kan opfattes som lige lovlig smart taktik fra min side til at fremme agendaen, at DIFO skal fortsætte med at administrere .dk domænet. Jeg synes da også selv, at det er et meget smart træk, når jeg selv skal sige det. Men hvad så? Jeg kan ikke se andet, at det er helt legitimt at tage diskussionen i foreningen. Hvor skulle vi ellers diskutere, hvad der er registranternes interesse?

Skulle man tvinges til at stifte en alternativ registrantforening? Stifterne siger jo netop, at foreningen ikke er en blåstemplende dotDK støtteforening.

Denne diskussion er vel netop stifternes formål med foreningen. Så må man jo være villig til at tage diskussionen, også selv der er risiko for, at den føre til beslutninger, som man som stifter ikke er enig i. Det er demokratiets spilleregler, og dem ved jeg, at Guan og Jacob (og vel også den tredje stifter, som jeg ikke kender) støtter 100% op om.

Technorati Tags:
DIFO, dotDK, registrant.dk